Antallet af sårbare ældre og mennesker med demens er stigende, og stadig flere familier og pårørende står alene i hverdagen med store praktiske og følelsesmæssige udfordringer.
I en tid, hvor øgede indsatser søges løst gennem teknologi ser vi et behov for en tilgang som sætter den menneskelige kontakt i fokus.
Lad hjertet svinge i takt er stiftet som forening med det formål at udbrede viden og idéer om konkrete sanselige tilgange, der kan lette og hjælpe i hverdagen.
I arbejdet med sårbare ældre og mennesker med demens findes der mange gode erfaringer, tilgange og måder at være sammen på, som gør en reel forskel i hverdagen.
Denne viden er værdifuld og rummer et stort potentiale, når den samles, styrkes og formidles, så flere kan få glæde af den.
I Lad hjertet svinge i takt arbejder vi for at samle og formidle disse erfaringer og gøre dem tilgængelige og brugbare for familie, netværk, frivillige, fag- og omsorgspersoner.
opbygger og driver foreningen gennem medlemskaber for pårørende, frivillige og fagpersoner, som ønsker at følge arbejdet og få adgang til viden og inspiration
indgår i samarbejder med organisationer, fællesskaber og fagmiljøer
udvikler og afholder kurser, oplæg og læringsforløb målrettet pårørende, frivillige og fagpersoner
udgiver to bøger i 2026, som samler viden, erfaringer og konkrete, sanselige tilgange og danner fundamentet for foreningens arbejde
Bøgerne er udviklet som praksisnært formidlings- og undervisningsmateriale og rummer viden, inspiration og konkrete værktøjer, der kan bruges direkte i hverdagen.
Bogen "Lad hjertet svinge i takt" indeholder en omfattende opslagsdel med et hav af konkrete idéer til oplagte samværsformer - så man altid har inspiration at trække på i hverdagen.
Bogen "Når vi finder hinanden" igen giver overblik og fælles retning i relationer, netværk og ansvar, når demens bliver en del af hverdagen.
Tilsammen peger bøgerne frem mod nye måder at styrke samvær, formidling og undervisning inden for omsorg og sundhed – med menneskelig kontakt, musik, sang, berøring og bevægelse som bærende elementer.